Blaaholm A/S Din leverandør af specialmaskiner

Blaaholm A/S

 

Vores historie

Blaaholm Maskinteknik blev grundlagt i 2005 med henblik på at løse traditionelt smedearbejde samt mindre specialopgaver f.eks. i form af specialmaskiner. Det første domicil blev etableret i Næsbjerg i 2006. Det samme år tiltrådte den første medarbejder. Efterhånden som virksomheden voksede blev domicilet i Næsbjerg for lille. Med henblik på at udvikle virksomheden, komme tættere på kunderne og få mere plads, flyttede vi til vores nuværende adresse. Vi flyttede fra Næsbjerg til Esbjerg i løbet af januar 2010, hvor vi har 2200m2 til rådighed. Et areal der ikke er tilstrækkelig i forhold til vores fortsatte udvikling.

 

Udvikling

Siden vi startede er det traditionelle smedearbejde vokset, men langt fra i samme grad som forskellige specialløsninger. I dag udgør specialløsninger langt den største del af vores arbejdsopgaver. En udvikling vi er meget tilfredse med. De medarbejdere der har været med til at opbygge virksomheden, er stadig en del af virksomhedens dygtige medarbejderstab. Vi er nu vokset til 21 fastansatte medarbejdere.

 

Vi har fokus på tre forretningsområder:

 

Indenfor forretningsområderne har vi gennem de seneste år løst mange forskellige opgaver. Både teknisk meget krævende opgaver og mere enkle opgaver. For alle løsninger gælder, at målet er høj håndværksmæssig kvalitet til aftalt tid og pris. For os er det afgørende, at løsningerne altid lever op til kundernes krav.

 

Kunder

Vi har mange spændende kunder, der dagligt udfordrer os med mere eller mindre komplekse problemstillinger eller ønsket om en meget kort leveringstid.

Vi sætter en ære i at løse kundens behov og er stolte over de mange positive tilbagemeldinger kunderne giver os. Måske er en af forklaringerne, at vi er gode til at overholde de aftaler vi indgår.

Eksempler på nogle af vores spændende kunder: Dong Energy Power A/S, Vestas A/S, Viking Life Saving Equipment A/S, Blue Water Shipping A/S, Arovit Petfood og Statens Serum Institut

 

Solid virksomhed

Det har været og er fortsat vores plan at vi skal vokse, men det skal være kontrolleret. Vi skal kun have dygtige medarbejdere og vi skal hele tiden være velkonsolideret. Vi skal være i stand til at sige nej tak til en ordre, hvis vi vurderer, at det er bedst for kunden eller Blaaholm A/S.

 


Leave a Reply